BORCH Gallery & Editions blev grundlagt i København i 1979 og har gennem årene etableret et solidt ry som en af verdens førende producenter og udgivere af kunsttryk. Hjertet i BORCH Gallery & Editions er Københavns grafikstudie. I en tæt og ofte årelang samarbejdsproces mellem førende danske og internationale kunstnere og grundlæggeren og trykker Niels Borch Jensen og hans team, udforskes mediet. Projekterne bliver præsenteret i BORCH Gallery i Berlin, der fungerer som både galleri og trykkeri. BORCH deltager regelmæssigt på verdens førende kunstmesser; bl.a Art Basel og IFPDA Fine Art Print Fair i New York og mange af værkerne er repræsenterede i store, internationale samtidskunstsamlinger, fx hos MoMA (US), Louisiana (DK) og Staatliche Museen zu Berlin (DE).